Debatten om bogen “godnat og sov godt” , går op og ned, nogle holder på det ene, andre på det andet, og en ting vi reelt godt kan blive enige om er at der er er forskellige udsagn i forhold til skadeligheden af den såkaldte “cry-it-out”-metode..

Men lad os prøve at smide den væk, bare for en stund, debatten om forskningen, det biologiske og det psykologiske, og lad og i stedet bare tænke på følgende:

Hvorfor er det etisk korrekt at lade børn græde?

Vi snakker alt slags gråd, vi snakker et barn der er “hysterisk”, “vil have opmærksomhed” eller “skaber sig”, alle markater den her gråd nu har fået, og vi snakker alle intervaller af gråd. Hvorfor er det okay at kigge på et barn og konkluderer: “hun skaber sig så derfor, ignorerer jeg hende”. Gråd er en kommunikations form, også selvom det er med henblik på opmærksomhed eller at få sin vilje, et barn græder fordi det vil udtrykke noget, noget det ikke kan sætte ord på og gråd har en gennemslagskraft, det er en naturlig måde, at få fat i den ønskede opmærksom.

I voksen aspekt svarer det til at din kæreste vil købe en dyr bluse, han/hun fortæller at hun vil købe den for anden gang trods et tidligere nej, og i stedet for at svare vælger du at ignorerer ham/hende, da hun blot vil have sin vilje, intet svar, ingen dialog, hun skaber sig jo bare, og du ignorerer hende til hun stopper med at spørge, trods reaktioner og ord.

Det er den her med at man ser børn som værende mindre værd, deres følelser bliver ofte gjort op i at de skaber sig, men det er jo fordi man tager udgangspunkt i sit eget syn på verdenen, for os virker den røde kop noget så ligegyldig, men det gør den altså ikke for barnet, for barnet er det hele verdenen, og hvorfor skal det negligeres, bare fordi at vi ikke ser verdenen i samme spektrum?

Selvom vi voksne ikke forstår den måde barnet ser verdenen, burde det statig blive respekteret, ligesom man burde møde barnet i dets gråd og ikke negligere sit barns følelser. Ville du nogensinde lade din mor, joeller din kæreste græde med postulatet om at de skaber sig? Hvorfor så ens barn?

Her handler det ikke om skade, om det er godt eller skidt, her handler det simpelthen om at tænke “hvorfor er det jeg lader mit barn græde?”