Har jeg kræft?

Hvorfor Zilas ikke ser sin far

Jeg får ofte rigtig mange spørgsmål vedrørende Zilas, og jeg oplever også en masse teorier om hvad der foregår med ham, hvorfor han ikke er ved sin far og hvad det egentlig lige er der foregår, og det tænker jeg lige at jeg vil uddybe.

Sagen er den at den søde lille Zilas på 14 måneder ikke ser sin far. Felix og Zacharias kører med det samvær der hedder 1 overnatning hver 14. dag samt modsatte lørdag i 3 timer. Samværet blev fastsat i statsforvaltningen tilbage i slutningen af Maj, hvor far selv valgte at have samvær med de 2 store men ikke Zilas. Argumentet var på daværende tidspunkt at han var for lille, hvilket jeg tildels var enig i, i hvert fald når vi snakker overnatning, da Zilas jo kun var 9 måneder gammel. Der blev ikke udformet nogen fremtidig samværsplan i forhold til Zilas, og det er egentlig det.

Det er derfor jeg hver 14. dag har Zilas alene, der er flere der er kommet med beskyldninger om at jeg holder Zilas fra hans far, men NEJ! For det her er ikke mit ønske, jeg har presset på et utal af gange, men det sker bare ikke, jeg oplever ikke at interessen er der. Jeg har foreslået at han kan få Zilas med når der er lørdags samvær, jeg har foreslået han kan få ham separat, hente ham i vuggestuen, you name it, for vi er så priviligeret at vi faktisk bor 2 minutters gang fra hinanden, så mulighederne er uendelige. Men det bliver aldrig til mere end snakken.

Det er rigtig hårdt for mig at stå i og jeg er faktisk rigtig ked af det, jeg er ked af at der bliver gjort forskel på børnene, det synes jeg ikke er okay, og jeg er ked af at tiden går og Zilas er ved at være så stor at han ved der foregår noget udenom ham. Samtidig synes jeg også det er super hårdt fordi jeg bliver påtvunget at have utrolig meget alene tid med Zilas, og det elsker jeg, ingen tvivl om det, men hold nu op jeg synes det ikke er fair overfor de store drenge, jeg er ked af det og fyldt op med dårlig samvittighed, det er som om jeg bliver tvunget til at have et tættere bånd med Zilas, og det synes jeg ikke er fair overfor nogen.

Derudover har jeg haft rigtig mange bekymringer, for jeg må ærligt erkende at jeg ikke bryder mig om at Zilas kun har mig. Det er som om når man bliver enlig, at frygten for at dø fra sine børn bliver tidoblet, jeg tænker ofte på det, det der med hvis der pludselig skete noget med mig, og børnene blev efterladt og i forhold til Zilas har jeg frygtet det rigtig meget, for han havde jo kun mig og ingen andre og ja skete der noget, så skulle folk nok lære det, Zilas skulle nok lærer det, men det er jo ikke ønsket at oveni han mister mig, så skal folk til at lærer ham og kende og starte forfra. Derfor har jeg lavet en aftale med min mor, mod mange af de principper jeg har, så har vi aftalt at Zilas 1 gang om måneden sover hjemme ved hende, så han får den her sekundære omsorgsperson, en der kender ham og kan tage sig af ham, en han kan være glad og knytte sig til, nu når han ikke har sin far! Zilas har sovet ved min mor 3 gange nu, og det er gået så godt, hun henter ham efter institution og kommer så med ham tidligt om formiddagen dagen efter, så jeg kan nå at hygge med ham inden de store bliver afleveret kl 18 ❤

Det giver også mig muligheder for et lille bitte frirum i mit travle liv og selvom jeg har haft svært ved at erkende det, så har det været tiltrængt!

Men nej, jeg holder ikke Zilas fra nogen og egentlig håber jeg af hele mit hjerte ser snart kommer styr på det, inden Zilas bliver alt for stor, for selvfølgelig skal han se sin far (forhåbentligvis) ❤️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har jeg kræft?