Kærligheden?

Har jeg kræft?

Det er et spørgsmål der pt runger konstant i mit hoved. Det sjove er at jeg altid har rystet lidt på hovedet af dem der eks fik fjernet et modermærke og blev ekstremt påvirket, det var jo bare et modermærke, hvorfor gå i panik? Statistisk set er chancen minimal!

Alligevel sidder jeg selv her, med frygten hængende over hovedet. Min logiske sans fortæller mig at der helt sikkert intet er, at det er rutine, for at være sikker, for at passe på mig, men den er min psyke bare ikke med på. Den er sikker på det er kræft, at det går helt galt nu, jeg frygter ikke døden, men jeg frygter at blive syg, jeg frygter ikke at kunne være der for mine børn, jeg frygter for vores fremtid sammen som familie.

Jeg overanalyserer hele forløbet i går, hvordan lægen først og fremmest ultralydsscannede mig rigtig længe, mens han var helt stille, og hvordan han først derefter konkluderede at de var nød til at tage en biopsi, det kan jo umuligt være godt! Jeg tolker på lægens bekymrede ansigts udtryk og værst af alt så søger jeg google tynd for diverse symptomer, og kan pludselig føle dem alle sammen. Jeg er blevet til det jeg før synes var dumt, men helt ærligt.. Det er noget andet når man selv står i det og hold nu kæft man kan blive bange!

Lige nu sidder jeg og venter på blodprøve svar fra lægen og jeg kan ikke finde ro. Det ene øjeblik griner jeg af mig selv og det næste øjeblik planlægger jeg min begravelse, det er en stor rutchetur! Men en ting er i hvert fald sikkert, der er jo sindssyg lang tid til fredag! 👎

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kærligheden?