Om at finde den indre motivation

Min vægttabs rejse

Forud for et hvert vægttab er der en historie, historien om hvorfor man blev overvægtig, og historien om hvordan man kom i gang og valgte at ændre sin livsstil. Jeg har valgt at dele min historie i korte træk, for det er ikke kun ovenpå 3 graviditeter jeg har døjet med vægten, men hele mit liv hvor vægten har haft enorm betydning. Jeg vælger at dele min historie fordi nogen måske kan genkende det, og måske kan min historie være med til at skabe motivation for at kunne. For tro mig når jeg siger, hvis jeg kan, så kan du også! ❤

Jeg har altid været tynd, i mine spæde teenage år var jeg en pige på 174 cm og vejede 55 kilo, jeg var høj og brugte en str xs i tøj. Den gang havde jeg ikke noget forhold til mad, jeg kunne leve en dag på kop nudler, eller en enkelt rugbrød, mad sagde mig intet, heller ikke de søde sager. Min skolegang var præget af rigtig meget modgang og mobning og jeg havde rigtig mange skoleskift. Det gjorde at jeg i 9. klasse i en alder af 15 år endte på antidepressiv medicin. En af de kendte bivirkninger ved antidepressiv medicin er vægtøgning, og inden jeg fik set mig om sagde vægten 84 kilo.

Det var også heromkring min besættelse af mad begyndte, jeg erfarede at mad var en skide god trøst, på efterskolen spiste jeg hele plader af marabu chokolade, når jeg var ked af det, og det virkede. Mit forhold til mad blev en kærlighed, en trøst og en omsorg, noget som har hængt ved helt indtil i dag. Efter folkeskolen fik jeg en kæreste, vi planlagde at flytte sammen på hans regi og jeg søgte om optagelse på skole i Skanderborg. Jeg kom ind, men en måned inden skolestart og indflytning sagde han stop. Jeg måtte finde en løsning, for på det her tidspunkt kunne jeg ikke bo hjemme, min mors og mit forhold var yderst turbulent og jeg havde faktisk en længere periode boet ved en veninde og hendes forældre, fordi jeg ikke kunne overskue at bo hjemme.

Vi fandt en løsning og jeg fik min helt egen lejlighed for mig selv og pendlede så frem og tilbage til Skanderborg for at kunne tage min uddannelse og få elevløn, lige da jeg dag fyldt 17 år. Det med at flytte hjemmefra så tidligt hjalp bestemt ikke på vægten, det der med at der pludselig ingen rammer og regler var, gjorde at man kunne boltre sig i mad, der var jo ingen der sagde nej når man spiste is til morgenmad, man satte selv reglerne. 84 kilo blev hurtigt til 90 kilo, og jeg kunne mærke at det var ved at gå den forkerte vej, jeg var fortsat på antidepressiv medicin, men jeg tog en beslutning om at ligge medicinen på hylden, arbejde med mig selv og ændre min livsstil. Min mor betalte for at jeg kunne starte på et 8 ugers slankehold i det lokale fitness center.

Det viste sig at være penge godt givet ud, på 8 uger tabte jeg mig 13 kilo. Og inden min 18 års fødselsdag nåede jeg at ramme en vægt der hed 64 kilo, mit mål. Men da vægttabet så var over, ja.. Så kunne jeg pludselig ikke styre det, jeg røg med hovedet i de gamle vaner, og på få måneder endte jeg igen oppe på de ca 80 kilo.

Kort efter mødte jeg børnenes far, og vores forhold gik stærkt, efter en måned flyttede vi sammen. Hans kærlige dril med min vægt var en motivation for at tabe mig igen, så jeg tabte mig via min gamle kostplan fra slankeholdet og endte på ca 74 kilo, hvor jeg egentlig var tilfreds. Efter 1 halvt år skete der noget ganske uventet, jeg var gravid, helt uplanlagt på p-piller. Min kæreste fik mig hurtigt overtalt til at beholde barnet og chok blev til glæde og lykke. Vi offentliggjorde det for alle i uge 10, og vi var lykkelige. Jeg tog hurtigt nogle kilo på, men det gjorde jo ingenting, for jeg var gravid❤

Vi kom til nakkefoldsscanning og til vores store sorg var barnet syg, det var levende men svært misdannet, annencefali, og det var ikke foreneligt med liv udenfor livmoderen. Jeg fik en abort dagen efter, og hele min verden braste, jeg søgte igen tilflugt i maden og inden jeg fik set mig om sagde vægten 93 kilo, og der blev den, lige indtil jeg 1 år senere igen blev gravid med vores ældste dreng.

Mine 2 første graviditeter var rigtige fine når vi snakker vægt, begge gange tog jeg omkring 12 kilo på, nogle kilo som var væk stortset da jeg havde født. Jeg blev gravid med nummer 2 da den ældste var 4 måneder og jeg fik så derfor aldrig muligheden for at tabe mig yderligere end de cirka 90 kilo. Da nummer 2 var født røg vægten også derned igen, og jeg havde ikke travlt. Jeg levede i et forhold der bestemt ikke styrkede min motivation og psyke, jeg hørte tit for at jeg var tyk og jeg ikke duede til noget som helst, det var præget af en negativ tone, og det er som om man ender med at tro på det, jeg gav op og lod stå til, min vægt rykkede sig ikke, jeg lå på lige omkring de 90 kilo, og sådan var det.

Da jeg blev gravid med nummer 3 eskalerede det. Vi var flyttet kort inden og boede bogstaveligtalt 20 meter fra McDonald’s, min vægt var for mig blevet så ligegyldigt at jeg ingen skrupler havde med at være kunde derinde flere gange om dagen, jeg var gravid, jeg var tyk i forvejen og min vægt var ligegyldig, jeg havde givet op. Lige inden jeg fødte sagde min vægt svimlende 128 kilo, jeg havde taget næsten 40 kg på i graviditeten, og da jeg havde født hed vægten 116 kilo.

Jeg levede fortsat i det her rigtig dårlige forhold og troen på mig selv var lig 0, men på et eller andet tidspunkt besluttede vi os sammen for at tabe os, vi vædder og det gik STÆRKT! på 3 måneder røg der 26 kilo og jeg begyndte at forstå jeg godt kunne, det var som om jeg fandt gnisten og min indre motivation, jeg begyndte at tro på mig selv igen. Det blev jul og jeg satte det på pause og inden jeg fik set mig om, tog jeg valget om at forlade min kæreste gennem 6 år. Vægttabet stod stille i sorgen, men jeg formåede ikke at tage på, jeg var fortsat på de der 90 kilo og blev der troligt. Da det hele var kommet lidt på afstand kom motivationen og troen tilbage, da jeg endelig fandt mig selv igen blomstrede jeg op og tabte yderligere 15 kilo. Jeg begyndte at løbe og fandt en ro i de lange løbeture hvor jeg kunne koble af fra stress i en helt ny tilværelse. Og nu er jeg her. 76 kilo, 40 kg tabt og 52 kilo hvis man medregner graviditetskiloene. Jeg er normalvægtig, kan købe tøj i normale butikker og en stor del af mine mål er nået. Dog drømmer jeg om at ramme de 65 kilo, og jeg er sket ikke et sekundt i tvivl om at det nok skal komme.

Min vægttabsrejse har ikke været nem, og det er nu det hårde arbejde begynder, at blive der, at fastholde de gode vaner og ikke ryge tilbage. Jeg kan mærke at det den her gang er anderledes, helt ned i maven, jeg er et andet sted og har nogle andre forudsætninger, jeg har fundet ro i min tilværelse og det tror jeg at det spiller en kæmpe rolle. Vigtigst af alt er at der bag en hver overvægtig person og eller vægttab er en historie ofte bygget på en masse følelser, og det skal man ikke glemme ❤️

2 kommentarer

  • Hatten af for dig Luna – du er sgu sej! Jeg har vildt meget respekt for dig og det du gør. Jeg tabte næsten underkæben forleden da jeg så, at du spadserer 3 timer dagligt med ungerne på ryggen, for at aflevere dem i institution. Du er for vild og jeg synes det er sindsygt flot, at du oveni alt det du har været igennem har formået at smide de overflødige kilo. Du er et mega sejt forbillede for dine unger! 🙂

    Selv har jeg også kæmpet med vægten, men mest af alt med overspisning, hvilket jeg netop blogger om. Jeg håber for dig, at du har fundet den balance der skal til for at du kan holde dig glad og veltilpas – du ligner en million 🙂

    De kærligste hilsner,
    Berit

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma Luna

    Hej Luna.
    Jeg følger troligt med her på facebook.
    Jeg synes du er pisse sej, og jeg synes virkelig du klarer alt så flot!
    Dette blogindlæg går lige i hjertet på mig, da det på en måde giver mig håb om at jeg også kan tabe mig! Jeg vejer også over de 100 kg, fordi jeg også kom på antidepressiv i en tidlig alder, og fandt noget i mad, jeg følte var et værktøj til at tackle min angst. Det var ikke nødvendigvis usundt mad, bare mad i store mængder, og jeg kæmper stadig med det, at jeg føler mad dulmer min angst.
    Jeg håber det er okay at jeg spørger, men hvordan med løs hud, er det noget du har efter det flotte vægttab?
    Kram fra en stor fan af dig som person, og mor✨

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at finde den indre motivation