Lidt om Luna

Om at være ung igen for en aften og hvorfor det slet ikke var mig

1. juli 2018

Som nogen måske har luret, så bød fredag for mit vedkommende på en tur ud med mine veninder. Det indebar en tur ud og spise, efterfulgt af drinks i byen, i anledningen af mine veloverståede eksamener. Den der del med byen, den var helt speciel, fordi det var for mit vedkommende første gang i 4,5 år jeg befandt mig dernede, med formålet om at feste og drikke alkohol, jeg har altså ikke været rigtig fuld, siden nytårsaften 13/14 😅

Det er sjovt med det der med at gå i byen og feste, jeg får den tit trukket over hovedet, at jeg er blevet kedelig, og har glemt hvad det vil sige at være ung. Det er nogen gange som om, at på grund af min alder, så forventes det at jeg stadig er til fest og farver, ellers har jeg mistet noget, en del af min ungdom, altsammen fordi jeg prioterer forkert, jeg skal jo huske mig selv, huske og være ung, det er normen at feste!

Indtil nu har jeg ikke haft behovet for at komme ud, slet ikke, jo.. til tider har jeg da følt mig lidt snydt når jeg sad og sumpede i weekenderne, og alle de sjove billeder poppede op, men jeg havde jo Søren, en tryghed, et menneske og snakke med.. Da vi så flyttede, og jeg så blev helt alene, så kom behovet snigende, et behov for at være en del af mine veninders weekend, et pusterum, prøve at være Luna igen, om ikke andet bare for en aften.

Fredag bød den mulighed sig, de store drenge sov ved Søren og min mor gik med til at passe Zilas, det blev dog med deadline kl. 00.00, hun havde ham hjemme i huset, så jeg kunne komme flyvende hvis der blev det mindste.

Jeg havde glædet mig i flere måneder, jeg havde længtes efter at være Luna, Luna der elsker at feste, råbe højt, grine og være center for opmærksomhed. Jeg glædede mig SÅ MEGET, men da vi ramte byen, var virkeligheden en helt anden..

Musikken var så høj at man ikke kunne snakke sammen, jeg kendte ikke et eneste musik nummer og kunne derfor ikke være med på fællessang, jeg kendte ikke halvdelen af de forskellige drinks (i min tid var der intet der hed små sure, siger det bare😅), folk omkring os var fulde på en måde, som irriterede mig grænseløst. Det jeg nok prøver og sige er, at trods masser af alkohol, så følte jeg mig hammer fucking malplaceret, jeg vidste ikke fra eller til, og vidste slet ikke hvilken rolle jeg skulle påtage mig, mor Luna havde lyst til at råbe at flere at de skulle gå hjem i seng, mens by Luna prøvede at spille cool med det, jeg kunne ikke identificere mig med noget, eller nogen som helst.

Den korte af den lange er, jeg er vokset fra det.. Det gik op for mig fredag, at jeg på ingen måder er gået glip af noget de sidste 4.5 år, tværtimod, det der med at gå i byen, det er bare slet ikke mig, jeg er ikke den person længere. og helt ærligt det at tage i byen, behøver sku ikke definerer om jeg kan finde ud af prioterer mig selv, det er altså noget folk har misforstået, for man kan godt være social på mange andre måder, og jeg vil personligt LANGT hellere sidde og dele en flaske vin med mine veninder hjemme på altanen, end at råbe gennem kaskader af musik og fulde mennesker.

Jeg er bare ikke den Luna som at jeg var inden jeg fik børn, og det er også skørt at forvente, for i det at jeg fødte Zacharias, der blev jeg den Luna som jeg er i dag, jeg blev mor, min verden blev vendt på hovedet og jeg blev en fornyet udgave af mig selv, en udgave som hviler i sig selv, og ikke er rodløs, en udgave der her lært at sige fra og stå ved hvem jeg er, uden at bukke under for presset ude fra, og så blev jeg sjovt nok også hende som hellere vil sidde hjemme og hygge med en flaske vin, end at feste i storegade natten lang, og det er sku helt okay, det handler ikke om prioteringer eller mangel på samme, men om at den gamle Luna, hun eksistere altså ikke længere.

Jeg havde en forrygende skøn aften med det dejligste selskab, jeg er altid glad i mine veninders nærvær og jeg nød aftenen på grund af dem, men næste gang, der bliver det hjemme ved mig, og en ny bytur bliver det ikke til lige foreløbig, lad mig bare sige det sådan ❤️

 

Husk du kan følge med på både Facebook og Instagram! <3

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar