Lidt om Luna

Om lorte karakter og uvisse fremtids drømme!

8. juni 2018

I dag oplevede jeg noget jeg aldrig har oplevet før og det har vendt hele min verden på hovedet.

I dag var jeg til fysik eksamen på B-niveau, sidste år var jeg også oppe bare på C-traog scorede et flot 10-tal, men i år var eksamens formen meget anderledes. Det var en to delt eksamen, først en eksperimentiel del, hvor vi skulle opstille forsøg og databehandle i 1 1/2 time, for derefter at trække et eksamens spørgsmål til en teoretisk del. Jeg troede aldrig jeg ville få 12, mit liv de sidste 3 måneder har været kaotisk og jeg har kun lige klaret mig igennem på et hængende hår, dog var jeg aldrig i tvivl om at jeg skulle bestå, men det hele afhang egentlig af hvilket spørgsmål jeg trak, der var 15 spørgsmål og 10 af dem var jeg sikre på, resten var jeg meget usikker på, men ikke i en sådan grad at jeg ville dumpe, det skulle nok gå! Og det gjorde det, hvis man kan sige det. Jeg trak selvfølgelig et emne jeg var mega usikker på og klappen gik helt ned, og da jeg gik ud for at afvente karakteren vidste jeg godt at det ikke var gået godt, men jeg blev alligevel ret chokeret da han sagde at jeg fik 02, en karakter jeg aldrig nogensinde har fået før i mit liv, faktisk har jeg kun fået et 4-tal før, så det var helt nyt.

Jeg har været ret ked af det, mest af alt fordi jeg er en mega stræber med voldsomt høje forventninger til mig selv. Egentlig så synes jeg eksamen er så dum, for det er kun et øjebliksbillede og langt hen af vejen er der tale om held, trækker man det rigtige spørgsmål? Hvem er censor? Hvad spørger de ind til? Og hvordan reagerer man selv i øjeblikket? Selvfølgelig spiller viden også ind, men en lang række af de faktorer er bare tilfældigheder, som du så er bundet til for altid via en karakter, dumt! Derudover så er jeg også enlig mor til 3, jeg bliver nød til at prøve og skrue forventningerne ned til mig selv, for jeg er presset og min fritid som jeg bruger på at lave lektier i og forberede mig er minimal, jeg skal sku være glad for at bestå, det prøver jeg i hvert fald at sige til mig selv.

Men min følelse af at det ikke er godt nok er på ingen måder det værste, for hele den her oplevelse har i dag efterladt mig i tænkeboks, pludselig ved jeg ikke hvad jeg vil! Drømmen var at læse fysik på universitetet for senere at læse en kandidat i astronomi, min ultimative drøm! Og jeg elsker alle de naturvidenskabelige fag, det gør jeg! Men faktum er at de er meget komplekse, de kræver rigtig meget, der skal forståes rigtig mange ting, for der er kun et svar, man kan ikke analyserer sig ud af det! Og det er mega svært at fordybe sig på den måde som enlig mor til 3 små børn, fysik har været en fornøjelse, men også en kamp, med frustrationer fordi jeg simpelthen ikke kunne forstå det og det var været en kamp at få det til at give mening, min trætte mor hjerne synes det var for svært. Derimod er jeg fløjet hen over samfundsfag og dansk, jeg er nemlig hammer god til at debattere, argumenterer og bruge analyse modeller, og samfundsfag ELSKER jeg, politik er mit hjerteblod sammen med astronomi!.

Derfot er jeg nu fanget ved en skillevej, på mandag skal jeg nemlig vælge næste års fag, mine såkaldte valgfag, som åbner op for mine muligheder efter HF og jeg ved ikke hvad jeg vil, for er det det værd at sigte efter stjernerne, hvis det konstant er en kamp? Hvis jeg risikerer nederlag fordi det bliver for svært, at min konstante morrolle gør at jeg for hurtigt ryger bagud? Jeg ved det ikke, men weekenden skal bruges på at tænke, meget, sikke noget møg, hvorfor fik jeg ikke bare 12❤️

Husk du kan følge med på både Facebook og Instagram! <3

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar