At være mor♡

Tid til forandringer!

4. maj 2018

I går havde jeg besøg af sundhedsplejersken, det gik godt, Zilas er en gennemsnitlig mand på 8888 gram og 74 cm, dog var han i følge tidligere målinger slet ikke vokset siden januar i længden, så vi tager en opfølgende måling om 1 måned.

I den ombæring blev der spurgt til til rytme og vaner for den kære lille Zilas. Jeg fortalte at han ikke spiste oceaner af mad, at han stadig blev ammet i søvn og ammet en hel del, og her kom den, det store spørgsmål om jeg ikke skulle lære ham nye rytmer nu når han er opstartet i vuggestue. Det er et spørgsmål jeg ofte møder, folk tror man er nød til at træne sit barn op til at være væk fra en, forberede det og tanken er jo meget reel, helt klart! Men det er bare ikke sådan det behøver at foregå i praksis, og det vil jeg super gerne belyse.

Jeg har kørt 3 børn ind, Zacharias var 11 måneder, Felix knap 10 og er nu i gang med min kære lille Zilas på 8 mdr. Alle 3 er blevet ammet i søvn og har ALDRIG sovet lur i barnevognen, og der har aldrig været problemer. Børn er faktisk så gode at de tilpasser sig, de ved godt at mor ikke er tilstede og de lærer lynhurtigt at tilpasse sig de nye rammer. Felix eksempelvis spiste sågar INTET fast føde før han rundede de 13 måneder, alligevel gik han 3 mdr fast i dagpleje. I dagplejen spiste han ingenting, men han blev ammet ved afhentning og aflevering, og han var glad og tilfreds mens han var afsted, der var intet. For at kompensere for manglende madindtag, ammede han så i et væk da vi kom hjem og stortset hele natten for at (til den skøre, så nægtede jeg ham ikke mad, han nægtede at spise) han tilpassede sig, en tilpasning der ikke foregik med ulykke og gråd fordi jeg ikke havde lært ham nye rutiner, men en helt naturlig tilpasning, fordi han godt vidste at mor ikke var der.

Det jeg siger er bare, luk ørene for presset, de små er langt mere kloge end man lige tror, hvis man ikke føler for det, hvis alt fungerer, så behøver man bestemt ikke at ændre rytme og vaner, det kommer, børn tilpasser sig. Ofte så er det bare amningen der får skylden hvis barnet er ekstra ked af det, fordi det er det “atypiske”, men lad mig bare sige at der er ligeså mange flaske børn som der er ammebørn der græder ved aflevering, det kaldes separationsangst, det er naturligt.

Derudover kan amning og institution sagtens gå hånd i hånd, mælk kører på udbud og efterspørgsel og amning er en skide god tryghed når ens barn skal starte op, ro, tryghed og nærvær ovenpå en lang dag fra hinanden❤

Det korte af det lange, du behøver ikke frygte, du behøver ikke ændre, hvis du ikke er tryg ved det, også selvom der er pres alle steder fra, børn er klogere end man lige tror :*

Husk du kan følge med på både Facebook og Instagram! <3

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar