Ikke-kategoriseret

Om klamhed og kaos og hvordan du aldrig skal dømme på forhånd!

17. maj 2018

Når folk offentliggøre at de er gravide, så kommer der oftest en lang række reaktioner. Ved nogle er det ikke en overraskelse, vi kender alle de der par hvor det har ligget i kortene, at børn de kommer lige om lidt, også er der dem hvor man begynder at analysere..

Det er typisk de unge, de festglade typer, dem der ikke har styr på livet, måske dem der skal være alene. Faktum er at man begynder at analysere, fordommene begynder og rulle. For kan man være en god mor, med de prioteringer man ser?

Jeg vil fortælle en lille historie, om mig,  hvor jeg befandt mig inden jeg fik børn, og hvordan, hvis jeg nogensinde havde set mig selv udefra i dag, at jeg ALDRIG havde troet jeg kunne finde ud af at være mor, aldrig.

Da jeg blev gravid var jeg et sted i mit liv, hvor alkoholen reagerede, jeg brugte hver weekend, gerne både fredag og lørdag på at feste sammen med mine veninder og Søren. Jeg var ung, og mester i at bunde øl, og jeg kunne ikke skelne byturene fra hinanden. Det er jo egentlig ikke så unormalt, det er typisk når man er ung at man danser, fester og forestillingen om at det bliver anderledes, kan være svær at forholde sig til, da jeg blev gravid, gik jeg næsten og talte dage til jeg igen kunne drikke mokai (man er vel fra Randers) i stor stil igen, det var mit liv! Og jeg VED at folk de tænkte sit i krogene, for når jeg knap kunne tage vare på mig selv, hvordan skulle jeg så kunne tage vare på et barn?

Det var hvad man så udadtil, hvad man oplevede, men hvad man ikke oplevede, var hvordan det så ud bag lukkede døre. Vores hjem var kaos, jeg havde endnu ikke indbegrebet af at rydde op og struktur i hjemmet, der blev røget indenfor, opvasken stod til den mugnede og skrald hobede sig op, bare at skulle gå ned til en Molok med skrald blev nedprioriteret. Det værste var nok at vi en overgang havde 3 katte, 3 indekatte som delte kattebakke, en kattebakke der sjældent blev tømt, noget vi ikke kunne lugte fordi vi boede i det, men ja.. naboer de kom med klager om lugt gener fra kattene, så slemt har det været. Jeg cleanede altid lige det værste når vi fik gæster, så ingen vidste helt hvor slemt det stod til, men jeg husker det tydeligt, dovenskaben, mangel på struktur og værst af alt klamheden, bare tanken giver mig stress!

Rester fra en fest kunne sagtens stå i flere dage uden skrupler

 

Jeg er helt sikker på at hvis vi nogensinde havde fået et uventet besøg udefra af en kommune dame, ja.. så var vi blevet sat under observation, for det var slemt, meget slemt. Men der skete jo alligevel noget, for i det sekundt jeg fødte, så ændrede hele min verden sig, jeg var mor, det var nye tider og alkohol har aldrig været så ubetydeligt nogensinde. Fra vi kom hjem fra hospitalet så stoppede det brat, jeg gik i rede bygnings mode, og jeg begyndte at rydde op, begyndte at strukturere daglige gøremål, finde et flow. Kattene kom vi af med og pludselig så levede vi i et helt normalt hjem. Med tiden er min sans for rengøring vokset, det var ikke perfekt fra start af og er det bestemt heller ikke nu, men nu kan jeg på ingen måder leve i rod, kaos og klamhed, jeg er blevet voksen, hvor jeg før bare var en forvokset teenager, som befandt mig helt fint i rod.

Min pointe er at man aldrig nogensinde kan dømme folks evner til at være forældre inden de har født, det at få et barn er en kæmpe omvæltning og man ved aldrig hvordan man reagerer, hvordan de reagerer. Langt de fleste modnes og vokser med opgaven og det er jo det der er vigtigt, at man vokser, for ingen kan nogensinde være en perfekt mor eller far fra start af, man skal jo lige lære det, og det er helt okay. Så næste gang du tænker dit, så prøv i stedet at glæd dig, måske den her kaotiske ven eller veninde faktisk finder deres mening med livet, det gjorde jeg i hvert fald ❤

Husk du kan følge med på både Facebook og Instagram! <3

Relaterede Indlæg

1 Kommentar

  • Svar Karina 17. maj 2018 at 13:31

    Jeg kender selv flere der har ændret sig rigtig meget efter de er blevet forældre, jeg er selv i blandt dem. For mig startede det allerede i graviditeten, som kom ret uventet og først blev opdaget i uge 12. Hvor jeg før brugte make up, parfume osv hver dag, og jævnligt fik farvet hår, så blev jeg total “clean”, det havde jeg aldrig set komme. Jeg havde også en klar ide om, at vores baby bare skulle hurtigst muligt på eget værelse at sove, for det var det bedste, og så kunne jeg desuden starte op igen efter 6 måneder. Sådan blev det ikke helt, jeg endte med at have vores ældste hjemme til hun var 15 måneder og nu samsover vi med begge børn, som nu er 3 år og 10 måneder og er selvfølgelig stadig hjemme med den yngste 🙂

  • Skriv kommentar