At være mor♡

Min uperfekte morkrop og en rejse mod lettere tider!

16. maj 2018

Jeg har før delt billeder af min uperfekte morkrop. Jeg er generel ikke ræd for at vise mig frem, min grænser har rykket sig meget med tiden, og i bund grund så ved jeg jo at min krop er HELT NORMAL. Man glemmer det ofte bare når man sidder og ser opslag på opslag på de sociale medier, med mødre der stolt viser deres morkrop frem, hvor der ikke er et strækmærke eller noget løs hud at spotte. Nogen gange så får man bare ideen om at man er den unormale, for alle andre har jo en helt perfekt krop, og her sidder man bare tilbage med ens flæskevom, og føler man har trukket nitten.

Men det er så vigtigt at huske på, at løs hud, strækmærker og hængepatter altså også er helt normalt, det er ikke forkert, man stikker ikke udenfor. Selvfølgelig kan det være forbundet med nogle følelser, ulykken over den krop der gik tabt, den krop der nok aldrig kommer helt tilbage, og jeg kan aldrig nogensinde ændre på hvad man føler, men jeg kan stille mig op og vise min krop og sige “hey du er ikke alene, vi er i samme båd!” og måske hjælper det, bare en smule.

Lige nu sker der rigtig meget i mit liv, og i den ombæring er jeg begyndt at ligge min livsstil om, jeg lever sundt, og prøver at komme ned på min gennemsnitsvægt. Jeg gør det fordi jeg gerne vil være et forbillede for mine drenge, jeg vil gerne give gode og sunde vaner videre til dem, og ikke mindst vil jeg gerne være sund, fordi de skal have deres mor så lang tid som overhovedet muligt, for helt ærligt.. Så føler jeg mig ikke tyk og forkert, jeg føler mig ikke grim, og derfor kan det også være med et lille snært af dårlig samvittighed jeg gør det her. Jeg kan godt føle at jeg udtrykker at jeg ikke kan li min krop, at den er forkert, og det er derfor jeg ønsker at tabe mig, jeg vil så gerne vise at man godt kan veje 10 kilo for meget og stadig være glad og hvile i sig selv. Men man kan ikke gøre det hele, og selvfølgelig vægter min egen sundhed højest, så nu er jeg i gang for alvor.

Inden jeg i August fødte, toppede min vægt med 126 kilo, jeg havde også en kæmpe vom (tjek den tykke mave ud) og jeg have taget 35 kilo på. Efter jeg havde født endte min vægt på 111 kilo, og i november sidste år gik jeg på kur og nåede ned på 91 kilo. Nu er jeg så her og i fuld gang igen, vægten siger nu 86 kilo, og jeg er ikke langt fra mit “minimumsmål” som hedder 75 kilo (jeg er altså en høj pige på 174 cm). Så nu er jeg på vej, på vej mod lettere tider, og forhåbentligvis et mere energifyldt liv, for denne gang er det ikke bare en periode, det er en livsstilsændring, ud med de dårlige vaner og ind med de sunde <3

Husk du kan følge med på både Facebook og Instagram! <3

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar