Ikke-kategoriseret

BLW – et alternativ til overgangskost

11. maj 2018

Siden afsnittet af “De unge mødre” i tirsdags, hvor Zilas fik hans første måltid mad, i form af lasagne, har jeg fået mange spørgsmål, for hvad er det der BLW egentlig?

BLW er et alternativ til overgangs kost, såsom grød, etc. faktisk er grød et levn tilbage fra 80’erne hvor barslen kun var 6 mdr og det var en overspringshandling til at få børn vænnet til fast hurtigere, så mor kunne komme tilbage på job. 

Men BLW er overordnet at barnet får lov at spise selv, lege med maden, udforske og alt bliver på barnets præmisser, mælk enten mm eller mme skal fortsat være den primære ernæring og man bruger gerne udtrykket “Food before one is just for fun”. Man kan sige at de overordnede principper i BLW er:

Barnet tilbydes mad, når det er cirka 6 måneder og kan holde hovedet selv, hvis det sidder alene eller på skødet

Barnet skal ikke være sulten, når han tilbydes mad i starten

Barnet tager selv maden i munden

Barnet bestemmer hvad, hvor meget og om han vil spise

Barnet spiser sammen med, og det samme som, resten af familien

 

Jeg synes det giver så god mening, fordi at det har barnet og dets behov i centrum. Når man mader har man typisk hang til at give lidt ekstra, vi kender alle den der med at sidde og lave smaskelyde og håbe på barnet åbner munden, for så at køre skeen derind. Ser man det i et større perspektiv så sidder man jo reelt og “presser” en baby til at spise (af kærlighed). Men her der styrer barnet det selv, derfor er BLW også forbundet med mindre overvægt, fordi barnet ikke kommer til at overspise, også tyder alt på at det er med til at gøre kræsenhed mindre, da børnene bliver præsenteret for alt, alle teksturer og får lov at føle og sanse.

Nb. til den hurtige, så kalder jeg altså ikke skemadede børn for kræsne eller tykke, jeg siger blot det KAN forebygge.

Men er det ikke farligt? Jeg nævnte kort brækrefleksen, og det er sådan med den at den er der for at beskytte barnet mod kvælning. Brækrefleksen sidder så langt fremme, at når barnet hoster eller reagerer er maden flere mil fra at kunne sidde fast og lukke af. Den sidder så langt fremme fra naturens side af, for i tidernes morgen der stod vi jo ikke og lavede grød over bål med ske, der spiste børn jo blot hvad vi spiser. Derfor er det også vigtigt at lade barnet klare det selv, for går man ind og blander sig, ja så kan man rykke på maden også kan det pludselig blive et andet udfald.

Min mening og Zilas

Ingen tvivl om at jeg elsker BLW, det er mega nemt med 3 små børn, jeg skal bare serverer maden, jeg skal ikke bruge tid eller ressourcer på at lave grød eller made, det er praktisk! Også er det mega fascinerende, at se hvordan et barn bare spiser selv, jeg elsker det! Mindre stress og meget mere hygge.

Zilas er hammer sej, han er SÅ GOD og har fra start af bare kørt ind, han er skabt til det her, pt der spiser han alt, fra æbler til sovs og kartofler, og han spiser det som om han aldrig har lavet andet ❤ den eneste absolutte ulempe er alt det grisseri, men det opvejer hans nuttethed for, synes i ikke? ❤😀👏😍

Kunne du tænke dig at lære mere kan jeg anbefale bogen “jeg kan godt selv”, også kan du læse mere på www.jegkangodtselv.dk ❤

Husk du kan følge med på både Facebook og Instagram! <3

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar