De unge mødre

Michelle der ikke kan lide vand!

24. april 2018

Jeg var så vild med aftenens afsnit af de unge mødre, det var de her 2 historier, min hvor jeg er gået fra at være den perfektionistiske, men usikre pige med skøre hårfarver, til at være en sæk kartofler (haha) som er bedøvende ligeglad med sit udseende og glad, også Michelles, den smukke pige, som slet ikke er tilfreds.

De 2 historier sat op imod hinanden giver sådan en smuk konstrast, for det er kun en selv der skal være tilfreds, det handler om hvordan man selv har det og hvilke kropsidealer man prøver at opnå, og det er okay at være tilfreds selvom man vejer 10 kilo for meget, ligesom det er okay at være utilfreds selvom man reelt ser ud som (andre synes) man skal. Der er ingen andre der kan definerer hvornår man er glad, kun en selv, og det hele handler om hvornår man lærer at elske sig selv.

Jeg tænkte ved mig selv, fedt! Det giver noget stof til eftertanke, men nej.. I stedet er der blevet lagt et koloenormt fokus på at Michelle udtaler at hun ikke kan lide vand og at hun vil tabe sig, hun bliver kaldt opmærksomhedskrævende og et dårligt forbillede, og så sidder jeg lidt tilbage og tænker øv! Øv fordi folk slet ikke ser meningen med det, men endnu mere øv at folk skal bruge Michelles syn på sig selv og madvaner og lade dem definerer hende som person og mor.

At hun er kræsen, Ja! Men hun prøver, hun er opmærksom på det. Modsat rigtig mange andre, så gør hun en stor indsats netop for ikke at videregive det til hendes søn, den glipper bare for seerne, for hey! Michelle kan ikke lide vand! Man nægter at se en mor der rent faktisk prøver.

Også bliver jeg så træt af at hun skal kaldes opmærksomhedskrævende, blot fordi andre ser en pige der er perfekt. Havde hun nu vejet 20 kilo for meget, så var hun blevet overøst med kærlighed og opbakning til et eventuelt vægttab, for der er det jo okay at føle sig tyk, så var hun pludselig ikke opmærksomhedskrævende! Men bare fordi hun ikke er overvægtig så kan hun godt føle sig for tyk, det er der absolut ingen der skal bestemme, der er ingen der skal bestemme hvornår HUN er tilfreds, for de er ikke hende.

Man kan vælge at udtrykke bekymring, man kan vælge at fortælle hende at man synes hun er smuk, men man kan altså ikke kalde hende opmærksomhedskrævende på baggrund af nogle reele følelser hun har. Det er ALDRIG fedt ikke at være tilfreds, jeg har selv været der! En gang var jeg et lille nips på 55 kg (jeg er 174 høj) og aldrig om jeg har været mere usikker, jeg var ikke glad, jeg følte mig tyk dum og grim, LIGEGYLDIGT hvad andre sagde, så var det det jeg så, når jeg kiggede mig i spejlet! Nu er jeg 30 kilo større og glad JEG har det godt, og nu bliver jeg kaldt tyk, mennesker!

Én ting er sikkert, og også det fine budskab i afsnittet, INGEN kan definerer hvornår man er tilfreds, glad eller perfekt, det kan kun en selv. Og så kan noget så skørt som vand altså ikke definerer ens evner som mor, punktum.

Husk du kan følge med på både Facebook og Instagram! <3

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar