De unge mødre Lidt om Luna

Hej jeg hedder Luna og jeg er med i DUM.

4. april 2018

I dag var lidt nervepirrende, for i dag skulle jeg for første gang bevæge mig ud, efter min debut i “De unge mødre” (DUM), det var faktisk en anelse angstprovokerende, for jeg er meget iøjnefaldende i bybilledet, og pludselig vidste jeg at folk der havde set programmet, de jo havde en mening om mig.

Men det hele gik godt, i dag var en hyggelig dag, drengene og jeg tog ind på Rådhuspladsen og spiste hotdogs efter jeg havde hentet dem i institution, for at slutte af med en tur i Genbrug og købe lidt selvvalgt legetøj, noget vi elsker! Vi gik over den blå bro hjem i naturskønne omgivelser og jeg gav drengene frit spil til selv at gå (Fordi det kan de godt) det tog 800 år, men var super hyggeligt!

Vi nåede Fakta lige hvor jeg bor og skulle over et af de her fandens trafikstyrede lyskryds. Felix sad i klapvognen uden at være spændt fast og Zacharias i bæreselen (ja de var blevet trætte), jeg havde trykket, og ved så ikke hvad der præcist gik galt, men i det at bilerne holdte stille og lyset skulle til at skifte, tog trafikstyringen over og der blev igen grønt for de biler der holdte tilbage for os. Jeg var pr refleks ved at køre ud med klapvognen og fik et chok og trak tilbage, ud røg Felix lige ned på fortovet! Jeg fik samlet op og trøstet og kysset ham. Vi blev stående ved vejkanten og Zacharias ville ned, jeg var max stresset og tænkte slet ikke på at vente til vi var over vejen. Så han kom ned og vi aftalte vi skulle gå sammen over vejen. Første gang det blev grønt nåede vi det ikke, det der lorte lyskryds er altid kun grønt i max 10 sekunder. Anden gang var vi klar, Zacharias i hånden og Felix på den medbragte løbeknallert. Midt i lyskrydset stoppede Felix op, Zacharias væltede og jeg gik i panik, der var nemlig allerede rødt igen og fuld af biler. Jeg fik kastet Felix og knallert tilbage hvor vi kom fra, alt imens Zacharias rejste sig op og løb over på den anden side hvor han væltede igen, jeg fik skreget at han skulle blive der imens jeg prøvede at få styr på Felix, knallert og klapvogn, jeg havde ligesom ikke arme nok og knallerten faldt ned fra klapvognen igen og igen, vi var i total fokus, alle folk kiggede og ud fra det lokale pizzeria kom en ven farende og fik mig, Felix, klapvogn og knallert over vejen, alt imens Zacharias bare lå og kiggede på den anden side, mor havde jo sagt han skulle blive liggende 😂

Da jeg endelig kom over og min ven skulle tilbage på pizzeriaet, tilbød flere at byde ind og hjælpe os hjem, heldigvis var den helt store udfordring over, vi var over vejen, og kunne godt klare os, men skønt med næstekærlighed.e

Men jesus fuck! normalt bander jeg ikke, men sjældent har jeg oplevet noget så skørt og kaotisk på en og samme tid, derudover så kan jeg ikke lade vær med at tænke om nogen reelt vidste hvem jeg var, og de bare virkelig har tænkt at jeg er håbløs på alle punkter, nu kan folk rigtig pege fingre. 😅 Næste gang så råber jeg bare “og i kan følge med i DUM 😂”, for en hel attraktion det var vi i hvert fald, også undre folk sig over mine børn ikke går selv! 😅

Husk du kan følge med på både Facebook og Instagram! <3

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar