Jeg er blevet underrettet!

Lidt om venskaber!

Det er sådan lige som man ikke synes det kunne blive værre, så bliver det det alligevel bare en smule, her midt i kaosset er jeg blevet valgt fra af en veninde fordi hun ikke kunne klare mere, jeg kunne nu begynde at lave en større moralprædiken om at hun skulle være i mine sko i 10 sekunder, bare for at prøve det, fordi.. bla bla, det var jo hendes valg i sidste ende, jeg er ulykkelig, men man siger også man i livskriser erfarer hvem ens rigtige veninder er, og hvor er det dog sandt.

Hele det her kaos har fået mig til at reflektere over hvad venskaber reelt er, og hvilken betydning de efterhånden har. Det er som om venskaber ikke længere har samme betydning, for man har jo de sociale medier, hvor man aldrig er alene, hvor man har et netværk, man kan sku altid bare finde nogle nye, nogle og skrive med. Når man bliver uvenner så er det nemt bare at lukke af og trykke bloker, man kan kontrollerer og sorterer og undgå konfrontationer, det er mega smart. Samtidig synes jeg det er blevet top moderne bare at skulle ytre sin mening, på skrift velopmærket, det er blevet en stor pærevælling at moralprædiker, at fortælle hinanden hvordan alt vi gør er forkert, at råbe op hver gang der er det mindste, og kan man ikke klare det, ja så kan man bare skride, for her siger mama sin mening!

Hvad blev der af dialogen? Hvad blev der af bare at være der for hinanden? Hvad blev der af rigtige venskaber?

Jeg synes det er mere og mere normalt at venskaber vare kortere og kortere tid, men for mig der er et venskab altså for livet, jeg vil stå der i de svære tider i medgang og modgang, jeg ser det lidt som et ægteskab, for veninder er sku ligeså essentielle som kærlighed og familie. Selvfølgelig er der nogle gange det kokser ligesom med kærlighed, men man trykker da ikke bare bloker over en lille uoverensstemmelse, så har man i min optik misforstået begrebet venskab.

Jeg har ikke mange veninder, men jeg har få tætte veninder, 4 stks hvis i vil have et tal, venskaber der strækker sig over en lang årrække, veninder jeg har skændtes med, hadet i perioder, veninder som jeg ikke har været sød overfor til tider, og som til tider ikke har været søde overfor mig, men vi holder fast i hinanden og bliver ved, fordi vi er veninder, fordi vi har en kæmpe betydning for hinanden. Vi går i perioder uden at snakke sammen, der kan gå måneder mellem vi fysisk ses, men derfor er vi der altid, vi har ingen krav om at skulle skrive dagligt, fordi det forventes der efter man er kommet på de sociale medler, vi har ingen krav om smileys og hjerter, vi ved bare vi har hinanden.

Den ene veninde jeg har er Nathasja, hende kommer i faktisk også til at møde i programmet. Nathasja og mig har kendt hinanden siden vi var 12 år gamle, vi har været bedste veninder, vi har stjålet hinandens kærester, vi har skændtes, vi har grint og vi har grædt, men vi står her endnu og ved vi altid kan regne med hinanden, vi ved det er okay at fejle, vi er veninder.

Men jeg ved ikke om jeg bare har misforstået konceptet, men for mig er der et eller andet her der er skævt og heldigvis har jeg 4 skønne veninder?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er blevet underrettet!