Lidt om Luna

Hvem er jeg?

6. februar 2018

I de her dage virker det til at rigtig mange kender mig selv bedre, end jeg selv gør, folk har regnet det hele ud og sådan er det jo, det hører med. Men i den sammenhæng så har jeg lige forfattet et oplæg om hvem jeg er, lidt praktisk info, lidt i øst og vest, være lidt af hvert, så kan vi få slået de helt basale ting fast!

Hvem er jeg?

Sådan helt lav praktisk er jeg Luna, 24 år gammel, kærester på 6. år med Søren og sammen er vi forældre til Zilas på (næsten) 6 mdr., Felix på 2 år (november 15′) og Zacharias på 3 år (september 14′). Vi er bosat i Randers, en by jeg er født og opvokset i. Jeg blev i 2012 uddannet sosu-hjælper og nåede et par år på arbejdsmarkedet i forskellige vikariater, inden jeg blev gravid første gang i 2014, efter barsel nummer 2, da de første barsler’ overlappede hinanden, valgte jeg at starte forfra og læse HF. Jeg ELSKEDE at arbejde med mennesker, men alle nedskæringer og forfærdeligt arbejdsmiljø kunne jeg ikke stå inde for, så nu er jeg her halvvejs gennem min HF jeg tager over 3 år, og stiler efter at læse en Bachelor i fysik og senere en kandidat i Astronomi, min barndomsdrøm! Jeg har sågar haft cuttet barslen og studeret hjemmefra siden Zilas blev født, noget der er gået over al forventning.

Som mor er jeg som mange ved, meget atypisk, men for mig er det ikke noget jeg har valgt, det er kommet naturligt. Jeg ammer alle 3 børn, noget der aldrig var min plan, vi endte bare her, fordi der har givet mening, det fungerer for os. Derudover samsover vi, dog er Zacharias næsten lige kommet på eget værelse meget modvilligt, men tidlige opvågninger gjorde at vi måtte prøve alternativer, og heldigvis fungerer det og alle er glade! Jeg bærer mine børn og man ser mig tit i bybilledet med et barn på ryggen og et på maven, Zilas har aldrig lagt 2 sekunder i en barnevogn, for det fungerer bare så godt. Jeg bærer mine børn igen fordi det fungerer for os, de kan sagtens selv gå og gør det meget, men når de eks er trætte ovenpå en lang dag i børnehaven, så er det det der giver ro og det slider ikke på mig, så hvorfor ikke?

Jeg sætter generelt mine børns behov før alt andet, fordi det er det min mave fornemmelse siger jeg skal, jeg har dem på lånt tid og det fantastiske ved at være ung mor, er at jeg har masser af tid til mig selv den i anden ende. Men generelt så sætter jeg alle før mig selv, det gælder også veninder og Søren, jeg elsker at please andre, gøre dem glade og jeg vil eks. hellere købe en gave til en god veninde, end at købe et par bukser til mig selv, glæden ved at glæde andre, er noget der gør mig glad. Ellers er jeg af natur åben og ærlig, jeg siger altid min mening, men med respekt, ikke på en frembrusende offensiv “se mig”-måde, men jeg tror på dialog er vejen frem, hvis jeg ikke fortæller der er noget galt, så kommer vi jo ingen vegne. Også er jeg nok det mest fordomsfrie menneske, jeg tror ikke på ondskab og selv folk som “hater” på mig eller dem der synes jeg er klam fordi jeg langtidsammer, jamen det handler om nogle bagved liggende problematikker, jeg dømmer ingen. Jeg tror på det gode i alle mennesker. Der var en gang jeg skrev et blogoplæg der hedder “alle kan amme!”, det blev misforstået vidt og bredt og stadig tror nogen fejlagtigt at jeg dømte flaske mødre men nej.. Og det ville man også vide hvis man så med i Go’ aften Danmark, min agenda var plads til alle, plads til forskellighed også dem der vælger amningen fra, omfavnelse af mangfoldigheden, for vi mødre burde støtte hinanden, og ikke nedgøre hinanden.

Som mor er jeg på INGEN måder perfekt, jeg har tit gået med utrøstelige børn, eller haft børn der er total veldøve, jeg kan komme til at hæve stemmen og jeg gør det bedste jeg nu kan, jeg er kun et menneske og mine børn er også små individer og ikke robotter, og derfor kan vi godt leve i kaos, sådan er det når man vælger at få 3 børn så tæt, for ja alle børn var planlagte og jeg fortryder ikke et sekundt.

Jeg har 2 ufrivillige aborter bag mig, og mig og Søren har været fra hinanden af flere omgange, vi har ikke et rosenrødt forhold, vi er også bare mennesker med problemer og børn er en prøvelse uden lige, noget jeg har fortalt om mange gange, vi har boet vær’ for sig i perioder, men derfor udøver vi ikke socialt bedrageri, vi bor sammen og Søren arbejder lige nu 15 – 00.00 i hverdage på fabrik og ofte overarbejder han 12 timers vagter om søndagen, det betyder at jeg er alene til at hente og bringe børn, jeg er alene til aftensmad og putning i hverdagene, jeg er næsten alene hele tiden, jovist så kunne Søren godt hjælpe mere til, men det er den her måde der fungerer for os, og helt ærligt.. Jeg nyder at have styringen, det har skabt en del færre konflikter efter Søren fik det job han gjorde.

Hvad er der mere at sige? Ikke så meget, men en ting er sikkert, jeg er mig, Luna 100% og jeg står inde for hvad jeg gør, så kan det godt være man er træt af mig og mit amning, men så står det jo folk frit for at kigge den anden vej. Jeg gør det af en grund og jeg kæmper for normalisering, og for accept af alle måder at være mor på ♡ 

Husk du kan følge med på både Facebook og Instagram! <3

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar