København med Nanna-Johanne!♡

Luna 1000pat!♡

Jeg er ikke en gang kommet på tv endnu, og allerede så er vi i gang. I går lavede jeg et opslag i en gruppe om hvorvidt jeg kunne tage ALENE til Spanien med 3 børn, og vupti! Det blev kopieret og delt anonymt i en fantastisk reality gruppe, en gruppe hvor medlemmerne kun bruger krudt på at svine reality deltagere til, og den fik ikke for lidt “Luna1000pat” blev brugt i stride strømme, der blev sågar sået mistanke om hvorvidt jeg laver social bedrageri, vildt hvad man kan få ud af et simpelt spørgsmål!

Jeg er ikke selv med i de her grupper, nogle søde piger gjorde mig opmærksom på problemet, og det gjorde jeg at jeg kom med et modsvar i pågældende gruppe hvor mit opslag var blevet delt ud fra, for jeg HADER ikke at kunne forsvare mig selv, for det er jeg hammer god til og jeg vil faktisk gerne lære de her knap så søde mennesker noget. Det gav bagslag og kort tid efter var mit nye opslag delt til yderligere latterliggørelse, jeg kan godt mærke at det blot var at kaste brænde på bålet i reality-drama-landet.

Så hvorfor et opslag, hvorfor mere brænde? Jo jeg har reflekteret over det hele dagen og først så vil jeg bare gerne knytte nogle ord til alt det her. Jeg kunne sagtens falde ned på deres niveau, og være ondsindet og skrive grimt om de folk der gør det her, pointerer hvor usle de er, men helt ærligt så er jeg ikke et hak bedre selv! Jeg tror på at folk der gør det, oprigtig har det svært, det er en måde hvorpå de opvejer for en usikkerhed, og helt ærligt hvis jeg bliver brugt til at de får det bedre med dem selv, jamen så har de grimme ord jo også tjent et godt formål. Så det er HELT OKAY!

Derudover er jeg blevet lidt skræmt af hvor vildt og hvor hurtigt det hele går, jeg har ikke en gang været på skærmen og bliver allerede kastet for ulvene, fuck! Og derfor er jeg også blevet enig med mig selv om at jeg vil lukke af for de her forums, jeg er ALTID klar på at argumentere, diskuterer og forsvare, for det kan jeg 100%, jeg kan stå inde for alt hvad jeg gør og den jeg er, og folk er ALTID velkomme til at skrive og spørge, 100%! Men jeg vil ikke vide eller opleve hvad der foregår i de her lukkede forums, de vil altid være der og de har kun et formål, at svine folk til, og det kan jeg sku ikke hamle op med, ligegyldigt hvor meget jeg end gerne ville!

Så derfor skønne veninder og følgere lad vær med at del det med mig, jeg ved i gør det i en god mening og af hjertens tak især fordi i tænker på mig og bekymre jer, og tak for i dag at lade mig vide hvor slemt det er! Men fremover, så bare lad vær’ jeg kan jo alligevel kun sidde og kigge passivt på, fordi de grupper er fuld med anonymitet og regler om man ikke må blande sig, man må ikke forsvare sig, og det fortæller også noget om segmentet, at det er folk der gemmer sig og ikke tør møde konfrontationen, også er kampen tabt, hvor meget jeg end gerne ville kæmpe den!?

Tak for jer, og til jer der har det sjovt på min bekostning så elsker jeg øge navnet Luna1000pat, det tror jeg at jeg vil adopterer, tak til jer også! 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

København med Nanna-Johanne!♡